Moving to Sheffield
I går skulle jeg hjælpe min 10 årige søn Erik med en engelsk opgave.
Først skulle opgaven læses og efterfølgende skulle 6 spørgsmål løses.
Det tog os ca. 18 minutter.
Efterfølgende spurgte jeg min søn, om han ville se en anden måde at løse opgaven på … altså med det der kunstig intelligens. 🤖
Det tog 10 sekunder.
Er det ikke snyd far!? 🤔
Spørgsmålet rejser nogle vigtige spørgsmål om læring og uddannelse, som jeg næsten dagligt skal forholde mig til hos IBA Erhvervsakademi Kolding.
I en tid hvor kunstig intelligens bliver mere integreret i vores uddannelsessystemer, står vi over for en unik mulighed for at forme fremtidens læring.
Forståelse frem for memorering:
Med kunstig intelligens evne til hurtigt at levere svar er det afgørende, at uddannelsessystemet fokuserer på processen, en dybere forståelse og kritisk tænkning frem for blot memorering af fakta.
Problemstillingsformulering:
De studerende skal lære at formulere problemstillinger og de rigtige spørgsmål klart og præcist, da dette er en væsentlig færdighed for at kunne bruge kunstig intelligens effektivt.
Underviserens rolle:
Min egen rolle som vejleder, mentor og facilitator af læring, der kan hjælpe elever med at navigere i output fra kunstig intelligens og anvende den viden kritisk, er og bliver mere og mere vigtig.