Er kunstig intelligens vejen til et meningsfuldt liv?

For snart 10 år siden skrev jeg min Masterafhandling: 

Transformations lederskab - en meningsfuld oplevelse på Roskilde University.

For et par dage siden læste jeg et par afsnit fra afhandlingen og det fik mig til at tænke på, at vi i dag står over for en bemærkelsesværdig mulighed for at omdirigere menneskehedens potentiale ved hjælp af kunstig intelligens. 

Altså en dybtgående transformation af vores arbejdsliv.

Et arbejdsliv, hvor meningsløst arbejde, de repetitive og til tider kedelige opgaver, der tærer på vores kreativitet og livsglæde, muligvis erstattes af maskiner. Jeg ser det ikke som en trussel, men en mulighed for at genoverveje vores rolle i verden og måden hvorpå vi arbejder.

Forestil dig en nær fremtid, hvor kunstig intelligens frigør os fra nogle af de kedelige opgaver og giver os mulighed for at forfølge vores passion, udvikle vores færdigheder og engagere os dybt i kreative og meningsfylte aktiviteter. 

Ved at påbegynde en overdragelse af det meningsløse arbejde til kunstig intelligens, åbner vi døren til en verden, hvor arbejde ikke længere er en byrde, men en kilde til personlig udfoldelse og med et muligt øget samfundsmæssigt bidrag. 

Dette skift kræver en ny forståelse og diskussion af arbejde, ikke som et middel til overlevelse (i hvert fald ikke i den vestlige verden), men som et redskab til personlig og kollektiv opblomstring.

Vi bør opdrage og uddanne kommende generationer til at navigere i denne nye verden, hvor kreativitet, empati og kritisk tænkning er mere værdifulde end nogensinde før. 

Uddannelsessystemet bør også omfavne denne mulighed og forberede os på at leve fuldt ud og ikke kun for at tjene til livets ophold.

Lyder ovenstående som en RUC-hippie på syre, eller hvad tænker du?