Ingen af ​​os har lært at cykle på en eftermiddag

På denne sidste dag i efterårsferien, en ferie som jeg har brugt på at tilbringe tid med min familie, sidder jeg og reflektere over, at vi ofte glemmer værdien af iden sammen med andre.

Vi er vant til at få hvad vi vil have, uden at investerer særlig meget tid i aktiviteten:

  • Hvis vi vil se en film, går vi på Netflix
  • Hvis vi vil købe tøj besøger vi en webshop
  • Hvis vi vil på date, swiper vi blot til den rigtige side på Tinder

Vi lever i en verden, hvor vi hele tiden skal skynde os som en i helvede og hvor vi har så travlt med at komme videre og derfor aldrig rigtig er til stede. 

Langsommelighed

Tænk hvis langsommelighed bliver moderne, og fordybelsen og det at forholde sig grundigt til ting der sker, vil være den egenskab, som vi i de kommende år vil bruge som adelsmærke. Langsommelighed er ikke en luksus kun forbeholdt ferier. Langsommelighed er ikke en dødssynd. Langsommelighed er ikke dovenskab (selvom det ofte sammenlignes med dette, uden blik for andre nuancer). Langsommelighed er en nødvendighed. 

  • Ingen af s har lært at cykle på en eftermiddag. Processen var langsom. 
  • Ingen af os har transformeret vores kroppe fra ingen form til topform på en uge. Processen var langsom. 
  • Ingen af os har skabt tillidsfulde relationer til kunder på en måned. Processen var langsom.

Problemet med langsommelighed er at det kræver tid. Den største og med værdifulde gave, vi kan give andre mennesker er vores tid. Tiden er ikke refunderbart ligesom penge. Når tiden er gået, kommer den ikke tilbage. Det gør pengene til gengæld, på den ene eller anden måde.

Jesper OutzenComment