Er vi ved at skabe en teknologi afhængig generation?

Dette indlæg er baseret på længere tids refleksion og observation. Derfor stiller jeg i dette indlæg flere spørgsmål end jeg kommer med svar.

Jeg vil rigtig gerne blive klogere på om vi som forældre er med til at skabe en generation af teknologi afhængige individer.

DISCLAIMER: Jeg er bestemt ikke selv et godt forbillede!

  • Du har sikkert selv oplevet følgende scenarier:
  • Du kigger på din smartphone før du siger godmorgen til din partner eller dit barn
  • Du hiver din smartphone frem til et middagsselskab og en fra selskabet stiller dig et spørgsmål og du svare med: "aha ... ja ... øhh ... hvad sagde du? 

Når du arbejder foran en computer, ligger din smartphone mellem dig og computeren med forsiden opad. (Multitasking)

Har du så et problem? Eller er det bare sådan vi gør idag?

Når jeg sad med fx mine bedsteforældre og snakkede, så kom jeg nogle gange til at tage min mobil frem, hvis jeg fik en sms eller noget. Sådan virkelig asocialt. (Lea) 

En lille observation

Jeg har en lille dejlig dreng på 2,5 år. Han har opdaget, at der er noget der hedder en smartphone eller en tablet. Han har også opdaget, at han der kan se ubegrænsede mængder af traktorfilm, Postmand Per og Traktor Tom. Som hans far, har jeg stolt fortalt om hvordan han selv kan navigere rundt på en tablet, finde YouTube, fjerne ligegyldige reklamer på 5 sek etc. etc.

Men jeg har også registreret en anden ting.

Når han sidder med en smartphone eller en tablet, er han så optaget af hvad der sker på skærmen, at han intet registrerer, når jeg taler til ham. Det er først når jeg placere min hånd på skærmen eller tager smartphonen fra ham, han registerer min tilstedeværelse og reagerer på mine spørgsmål.

Hvis jeg tænker på mig selv og mine egne teknologiske vaner, så er jeg bestemt ikke et godt forbillede selv, ja jeg minder faktisk på mange punkter om min egen søn. Er jeg i en eller anden form for teknologisk ubalance?

Dopamin

Når smartphonen bipper, for jeg vildt lyst til at kigge på den, det samme sker når der kommer en notification. Der aktiveres et stof i hjernen der hedder dopamin, hver gang vores smartphone bipper eller summer. Det samme stof aktiveres også når vi drikker alkohol, indtager nikotin eller gambler.

Vi har aldersrestriktioner på alkohol, cigaretter og gambling, fordi vores børns hjerne ikke er udviklede nok til at håndtere disse afhængighedsskabende ting. Vi har ingen aldersrestriktioner på social medier (jeg ved godt man skal være 13 år for at bruge visse kanaler, det kan man sagtens omgå) eller smartphones, selvom disse er ligeså afhængighedsskabende som alkohol, cigaretter og gambling. Holdningen er lidt, det er den teknologiske udvikling og sådan er det. Men hvad er konsekvenserne om 5-10 år for disse børn, hvis forbruget af teknologi blot stiger og stiger, uden vi forholder os kritisk til det?

Børn får abstinenser som heroinmisbrugere, når deres digitale legetøj fjernes.

De selvsamme børn bliver også vant til at få hvad de vil have hurtigt. F.eks:

Hvis de vil se en film, så går de bare på Netflix - de behøver ikke gå i bio eller det der engang hed Blockbuster 

Hvis de vil købe tøj besøger de en webshop - de behøver ikke længere gå i en butik

Hvis de vil på date, swiper de blot til den rigtige side på Tinder - de behøver ikke at sende et kærestebrev med afkrydsningsfelterne; skal vi mødes - ja - nej - ved ikke

Det går hurtigt.

Man vænner sig måske til, at det går så hurtigt på mobilen, at man bliver dårligere til at have tålmodighed og koncentrere sig i det rigtige liv. (Ingeborg) 

De selvsamme børn som bliver vant til at bruge teknologien, bliver samtidig også dygtige til at putte det perfekte "filter" på alt hvad de laver, de skal jo fremstå "perfekte", smarte og dygtige. En hel del undersøgelser viser at det modsatte er tilfældet, de føler sig ensomme, utilstrækkelige og mistrives.

Hvad gør vi?

Hvad er den rette balance?

Jesper OutzenComment