Optimaloplevelser - den totale gennemgang af Csikszentmihalyi's FLOW teori

Flow-teorien blev formuleret tilbage i 1971 af Mihalyi Csikszentmihalyi. Csikszentmihalyi er født i Ungarn i 1934, men emigrerede til USA som 22 årig og er uddannet psykolog. Han er Founding Co-Director, professor ved Quality of Life Research Center (QLRC) på Claremont Graduate University i Californien, hvor han forsker i kreativitet, innovation og flow i den retning af psykologien, der kaldes den positive psykologi.

Selve flow-tilstanden er allerede beskrevet så langt tilbage som i det andet århundrede e.Kr. Her omtalte stoikeren Kejser Marcus Aurelius tilstanden af flow således:

"People who love what they do wear themselves down doing it, they even forget to wash or eat." (Jun, 2014: pkt. 7)

Ét af grundprincipperne inden for den yngre stoicisme var netop at finde ud af, hvordan man kunne opnå et meningsfyldt liv og allerede dengang blev denne søgen nært forbundet med tilstanden af flow. Stoikerne var af den mening, at hvis man opsøgte den slags situationer i ens liv, der kunne bringe en i en tilstand svarende til det, vi i dag kender som flow, så ville man have nemmere ved at opnå det meningsfyldte liv. Der skulle dog gå yderligere 1800 år, før Csikszentmihalyi, efter mange års forskning, gav denne tilstand et egentligt navn, da han præsenterede verden for flow-teorien.

Hvad er flow?

Ordet flow stammer fra et interview med en ung digter og bjergbestiger, der beskrev den optimale oplevelse som en form for flow. Da betegnelsen flow gik igen i interviews med mange forskellige menneskers beskrivelser af optimaloplevelser, valgte Csikszentmihalyi at bruge ordet om denne tilstand. Flow betyder at flyde, og Csikszentmihalyi bruger begrebet flow til at beskrive den tilstand, der defineres som optimaloplevelse, og som er kendetegnet ved en udfordrende og energikrævende situation, hvor folk får beslaglagt bevidstheden, og dermed glemmer sig selv og mister tidsfornemmelsen.

Flow teorien

Bevidstheden
Det er videnskabeligt bevist, at jo mere kontrol man har over bevidstheden, jo større er muligheden for et lykkeligt liv med masser af flow-oplevelser. Udfordringen ligger dog i at gennemskue, hvordan bevidstheden fungerer og hvordan man lærer at styre den. Csikszentmihalyi beskriver bevidstheden således:

"...ligesom enhver anden form for menneskelig adfærd er (bevidstheden) et resultat af biologiske processer."

Bevidstheden har dog gennem evolutionen formået at blive selvstyrende og styres derfor ikke udelukkende gennem den genetiske programmering, men er desuden i stand til selv at styre til- og fravalg i livet, samt vurdere handlemåder. Dette betyder, at mennesket kan handle ud fra et bredere perspektiv og på baggrund af de erfaringer, der er gjort og ikke blot ud fra simpelt instinkt.

Denne måde at kunne håndtere tilværelsen på igennem aktive handlinger, giver mennesket muligheden for at kunne nyde livet. Det kræver dog, at man yder en ekstra indsats for at skabe denne nødvendige orden i sindet. Der er ingen smarte smutveje og man skal se i øjnene, at man aldrig bliver færdig med denne såkaldte øvelse, der varer ved hele livet.

Hvis der fandtes en simpel "manual" til bevidsthedens funktioner og muligheder, ville mange flere kunne få det optimale udbytte af deres liv og situation og dermed muligheden for at skabe mening og opleve mere flow i deres liv. Bevidstheden rummer uendeligt mange muligheder og vi bruger kun en brøkdel af disse og nogle endda meget mindre end andre. Desuden er der en øvre begrænsning for, hvor mange ting vi kan fokusere på på én gang uden at miste fokus på det ene eller andet område. Det er også derfor, at multitasking, som vi kender det, slet ikke er muligt, og ej heller en ønskelig situation at stræbe efter, da det ikke er muligt for bevidstheden at have tilpas opmærksomhed på flere igangværende aktiviteter samtidig. Det er heller ikke muligt, at tackle to modsatrettede aktiviteter på én gang, hvis disse er af vidt forskellig karakter, såsom at løse en konflikt, samtidig med at man føler en stor lykke forårsaget af en anden situation.

Det er kun muligt for mennesket at bearbejde en begrænset mængde information ad gangen og derfor er vores selektive valg af, hvad vi aktivt vælger at fylde vores sind med af afgørende betydning for vores følelse af mening og livskvalitet i hverdagen. I virkeligheden opleves det dog ofte, at mennesker mere eller mindre ubevidst fralægger sig dette ansvar og denne mulighed for at skabe meningsfuldt indhold i deres liv. Det ses især, når folk får fri fra arbejdet og ønsker at holde helt fri og koble fra, hvilket oftest indebærer passiv afkobling foran tv'et eller letlæselige ugeblade. Dette resulterer dog primært i at tiden går uden at der tages kontrol over, hvad tiden eller bevidstheden rent faktisk kunne blive fyldt med.

Det er opmærksomheden, der bestemmer, hvad der kommer, og hvad der ikke kommer ind i bevidstheden og derfor er det menneskets eget valg, om opmærksomheden benyttes til at leve et meningsfuldt eller et ligegyldigt liv. Denne evne til at benytte opmærksomheden fuldt ud er i nogle kulturer endda helt uundværlig i forbindelse med overlevelse, hvilket især ses i naturmæssige sammenhænge.F.eks. kan det få fatale konsekvenser eskimoers overlevelse, hvis tegnene på en tiltagende snestorm eller en stor isbjørn går dem ubemærket forbi.

Risiko ved manglende orden i bevidstheden (psykisk entropi)

Hvis man ikke aktivt tager kontrol over sindets indhold, kan der nemt opstå kaos. Hvis der eksempelvis uventet opstår følelser som jalousi, frygt eller smerte og man ikke har kontrol over bevidstheden, risikerer man nemt at lægge en stor afstand til muligheden for optimaloplevelsen. Dette betyder, at jo stærkere bevidstheden og selvet er, desto tættere er man på flow-tilstanden. Derfor er det af afgørende betydning, at man lægger sin nuværende strategi om, hvis man føler, at mængden af kaotiske elementer er ved at overtage styringen og man ikke længere kan se meningen med det, man laver.

En udbredt mulighed, især i arbejdsrelaterede situationer, er at låne sportsstjernernes strategi, der kort og godt går ud på hele tiden at ville slå sin egen rekord. Denne bestræbelse på at opnå det optimale og overgå hidtidige oplevelser er én af de grundlæggende betingelser for flow. For at kunne slå sin egen rekord, er man nødt til at holde fokus og tage kontrol over bevidstheden. Når rekorden ikke længere er mulig at slå, er det på tide at videreudvikle sine nuværende færdigheder eller måske endda søge et helt nyt arbejde med større udfordringer. Det er igennem denne fokuserede styring af bevidstheden, at arbejde, selv den mere rutineprægede af slagsen, kan blive meningsfyldt for den enkelte medarbejder.

Negentropi og entropi

Csikszentmihalyi bruger termerne negentropi og entropi til at beskrive flow-tilstanden og dennes modsætning. Negentropi er ensbetydende med harmoni, forudsigelighed, virkelyst, sunde grundværdier, samarbejde og meningsfyldt arbejde.Entropi er ensbetydende med uorden, forvirring, spildt energi, konflikt, arbejdsløshed, mangel på mål og håb

Den autotele personlighed

Det autotele selv er betegnelsen for en person, der let omdanner mulige trusler til nydelsesfulde udfordringer og hele tiden sørger for at bevare den indre harmoni. Den autotele person keder sig aldrig, er ikke angst, er dybt engageret, og ikke mindst i flow størstedelen af tiden. Særlige kendetegn ved mennesker med en autotel personlighed er at de har lært at opstille mål, udvikle færdigheder, reagere på og justere ud fra feedback, og koncentrere sig fuldt ud om opgaven lige foran dem.

Udviklingen af det autotele selv handler primært om, hvordan man vælger at tackle de ydre faktorer i livet. De fleste menneskers mål dannes ud fra dybdeliggende biologiske behov og sociale sammenhænge, altså på baggrund af omstændigheder, der ligger uden for selvet. Den autotele persons mål formes derimod ud fra oplevelser, som er nøje overvejet i bevidstheden og derfor oprinder fra det egentlige selv.

For at udvikle en autotel personlighed skal følgende regler efterleves:

Opstilling af mål
For at kunne opnå en autotel personlighed er det grundlæggende at lære at foretage valg. Selve det at vælge mål er lig med en klar erkendelse af, at der ligger en udfordring forude og denne erkendelse er det første skridt på vejen mod det autotele selv. Herudfra kan man så finde ud af, hvilke færdigheder det kræves at opnå målet og finde ud af hvordan disse (videre)udvikles. Den store forskel fra "normalen" ligger i at den autotele person SELV vælger sine mål og ikke lader livet forme sig ud fra tilfældige ydre faktorer. Dette giver både en mere konstant, men på samme tid også fleksibel person, der føler et større ansvar for at nå de selvopstillede mål og af samme grund også lettere kan ændre på dem, hvis de pludselig ikke længere skulle give mening.

Engagement i aktiviteten
På baggrund af det opstillede mål er det muligt at lægge et fast handlingsprogram, der øger engagementet og betyder at målet får den fulde opmærksomhed fra personen. Det er dog vigtigt at afstemme omgivelsernes krav med ens egne færdigheder. Her hjælper hverken manglende tro på egne evner eller urealistiske forhåbninger; kun en realistisk vurdering og indsigt i egne evner til at handle og ikke mindst koncentrere sig om målet forude kan hjælpe den autotele personlighed godt på vej.

Fuld opmærksomhed på dét, der sker
Det fulde fokus på den foranliggende opgave er essentielt for, om man står over for en succes eller fiasko. Lige så vel som en linedanser skal fokusere på linen under sig og bokseren på modstanderens næste træk, lige så vel skal en person også rette sin fulde opmærksomhed på det foranstillede mål for at kunne opnå succes med det. Den mindste uopmærksomhed som et trin ved siden af eller et uforudset uppercut kan have fatale konsekvenser for det endelige udkom. Under denne trancelignende fokustilstand frigør man sig desuden fra, hvad andre tænker og mener om en, hvilket styrker selvet yderligere og gør en forestående flow-oplevelse nærmest uundgåelig.

Lære at nyde umiddelbar oplevelse
Den sidste regel omhandler evnen til at opnå kontrol over sindet igennem en overvejende positiv tilgang til livet, så man bliver i stand til at nyde livet, selv når det viser sig fra sine værste sider. Denne form for styring kræver en stor mængde beslutsomhed og disciplin, men giver samtidig mennesket mulighed for at skabe et nødvendigt forsvar mod det kaos, der venter alle steder og som får taget på de personer, der ikke tager stilling og som generelt har en ligegyldig holdning til, hvad der sker omkring dem og med dem selv. Denne positive og taknemmelige indstilling til livet er helt grundlæggende for at opnå den nødvendige balance, der på sigt kan resultere i en flow-oplevelse. Den giver mennesket muligheden for ikke blot at opnå én enkelt optimaloplevelse, men et stabilt grundlag for at kunne omdanne hele livet til én vedvarende flow-aktivitet, som Csikszentmihalyi så præcist beskriver det her:

At skabe harmoni i alt, hvad man foretager sig, er den sidste opgave, som flow-teorien stiller dem, der ønsker optimaloplevelse. Det er en opgave, der indebærer en omdannelse af livets helhed til en enkelt flow-aktivitet med et samlet mål og en varig hensigt. 

Betingelser for flow

Flow-tilstanden er afhængig af to sæt betingelser. Et ydre og et indre. 

Ydre betingelser der fremmer flow:

  • Klare mål og håndterbare, forståelige rammer og regler for pågældende aktivitet
  • Udfordringer og kompetencer matcher hinanden på et passende højt niveau
  • Der findes feedback-systemer, der på en eller anden måde kan give os information om, hvordan det går
  • Distraherende faktorer kan minimeres.

Indre betingelser/kvalifikationer, der fremmer flow:

  • Høj grad af selverkendelse og -forståelse: Man har en forholdsvis præcis og realistisk viden om sine egne evner, kompetencer og potentialer
  • Målrettethed og vedholdenhed
  • Følsomhed over for feedback fra omgivelserne
  • Gode koncentrationsevner
  • Udadvendthed og nysgerrighed.

Flow-oplevelsen 8 dimensioner

Når folk skal beskrive flow-oplevelsen, fremhæves 8 karakteristiske dimensioner, der er listet herunder: 

  1. En udfordrende aktivitet, der kræver færdigheder
  2. Sammensmeltning af handling og bevidsthed
  3. Klare mål
  4. Feedback
  5. Koncentration om den foreliggende opgave
  6. Styringens paradoks
  7. Tabet af bevidstheden om selvet
  8. Ændring i tidsfornemmelsen

For at øge forståelsen for flow-oplevelsen vil jeg uddybe hvert af de otte ovenstående dimensioner i de følgende afsnit.

En udfordrende aktivitet, der kræver færdigheder

Langt størstedelen af flow-oplevelser kommer i forbindelse med aktiviteter, der er målrettede, styret af regler og som kræver passende færdigheder. Alle aktiviteter inkluderer en form for koncentration, optagethed, engagement, glæde, og en følelse af fuldbyrdelse. Disse aktiviteter kan opstå næsten hvor som helst, når som helst. Aktiviteter er ikke nødvendigvis noget af fysisk karakter, men kan også være programmering eller at læse. For at kunne læse for eksempel, kræver det, at man kender reglerne for det skrevne sprog. Desuden kræver læsning, at man kan oversætte ord til billeder, føle med de opdigtede personer, se sammenhænge mellem kultur og historie, kritisere, vurdere, reflektere osv. Så det at kunne håndtere symbolsk information betragtes også som en færdighed. Aktiviteter indeholder altså udfordringer, der skal passende færdigheder til at kunne klare. Hvis man ikke har de disse færdigheder, er aktiviteten ikke en udfordring, men blot meningsløs.

Csikszentmihalyi pointerer, at der er en masse dagligdags aktiviteter, som et produktivt arbejde, slå græsplænen eller gå til tandlægen, der sagtens kan omdannes til personlige og meningsfyldte spil. Grunden til, at betegnelsen spil er brugt, skyldes, at spil, sammen med sport, kunst og litteratur er udviklet gennem århundreder med det formål at berige tilværelsen med nydelsesfulde oplevelser. Men en dagligdags aktivitet er kun nydelsesfuld, såfremt  aktiviteten er kompleks og ens færdigheder kommer i spil, på et højere niveau. Nydelse optræder i grænseområdet mellem kedsommelighed og bekymring. Csikszentmihalyi nævner tennis som eksempel herpå: Det er ikke nogen nydelse at spille tennis, hvis de to spillere slet ikke passer sammen. Den uøvede spiller vil være bekymret, og den dygtige vil kede sig. Det forhold gør sig gældende i enhver form for aktivitet. 

Sammensmeltning af handling og bevidsthed

Ved at påbegynde en aktivitet, der afkræver alle ens færdigheder til at klare udfordringen af denne, skaber man flow, som bliver vejen ud af hverdagens kaos. Skakspilleren, bjergbestigeren, basketballspilleren og kunstskøjteløberen beskriver dette som en anden verden at træde ind i, en midlertidig verden. Folk bliver så optaget af det, de foretager sig, at aktiviteten bliver spontan, næsten automatisk. Flow-oplevelsen kan derved måske virke uanstrengt ud fra beskrivelsen, men det er den langt fra. Den kræver ofte stor fysisk udfoldelse eller meget psykisk aktivitet. Det er en flugt fremad ind i større kompleksitet, hvor man udvikler sit potentiale ved at konfrontere nye udfordringer. Sammensmeltningen af handling og bevidsthed er så intens, at man ikke registrerer andet omkring sig. Folk beretter også om, at når de er i flow, har de heller ikke tid eller råd til at bekymre sig om deres udseende eller hvordan de tager sig ud, en slags tab af selvoptagethed. 

Klare mål og feedback

I forrige afsnit var jeg inde på at folk bliver så optaget af en flow aktivitet, at de ikke registrerer andet omkring sig. Årsagen til dette er, at målene i aktiviteten er klare, og at der kommer øjeblikkelig feedback. Målene for en aktivitet kan også være tvetydige. Hvis man placerer sig i sofaen hjemme hos sig selv med det banale mål at forblive i live, vil en sådan aktivitet ikke gøre en lykkelig. Målene skal være mere konkrete, som ved bjergbestigeren, som via en farlig opstigning vil nå toppen af bjerget uden at falde ned. Målene kan også være mere abstrakte, særligt ved kreative aktiviteter. Her er der nødvendigvis ikke opstillet klare mål for aktiviteten og såfremt der er opstillet mål er de måske vage. I sådanne tilfælde må man udvikle stærke og personlige fornemmelser for, hvad det er, man ønsker at skabe. Uden sådanne indre retningslinjer er det umuligt at opleve flow. 

Når man er undervejs mod målet i aktiviteten, skal der også være en form for feedback, så man kan finde ud af, hvor godt det går for en. Feedback formen varierer og er afhængig af aktiviteten. Tennisspilleren får feedback i det øjeblik, han rammer bolden, for han kan se om slaget er godt eller dårligt. Derimod må hende, der dyrker planter vente længere på sin feedback. Om feedback formen er kortvarig eller langvarig, er i sig selv mindre væsentlig. Det afgørende er, at den feedback, man får, indeholder et symbolsk budskab om, at man har nået sit mål. Næsten enhver form for feedback kan være forbundet med nydelse, så længe den er forbundet med et mål, som vi har investeret psykisk energi i at nå. 

Koncentration om den foreliggende opgave

Når folk oplever flow, er koncentration så intens, at det ubehagelige i tilværelsen glemmes for en stund. Det er en behagelig modsætning til den almindelige dagligdag, hvor tanker og bekymringer konstant trænger ind i bevidstheden. De fleste former for dagligdags aktiviteter, mangler flow-oplevelsens strukturerede krav om fuldstændig koncentration, som skaber orden og som netop udelukker de tanker og bekymringer, der trænger sig på. Når hverdagens bekymringer lukkes ude og opmærksomheden om den foreliggende opgave er tilstede, har man større mulighed for at opnå flow.

Styringens paradoks

En flow-oplevelse vil ofte indebære en følelse af styring eller mere præcist en manglende bekymring for at miste den. Denne følelse af styring optræder ofte i spil og fritidsaktiviteter, især i ekstremsportens verden, hvor der er fokus på nydelse, og samtidig en vis grad af risikofyldte momenter og ukendte resultater. For den enkelte, der opsøger faren, er muligheden for gevinst i form af flow klart større end muligheden for tab. Det er netop dette manglende sikkerhedsnet i disse mere eller mindre farefyldte situationer, der højner muligheden for at opnå flow-tilstanden betydeligt.

For den enkelte handler det mere om at opsøge frygten for at opnå kontrol og derved mindske frygten, frem for at forsøge at undgå den helt, da dette alligevel ikke er muligt for noget menneske. Nydelsen handler derfor ikke om selve det at opsøge farefyldte situationer, men om den følelse af styring der opnås ved at se frygten i øjnene og overvinde den igennem kontrol.

Der er dog en stor risiko forbundet med ofte at opsøge flow-tilstanden gennem disse nydelsesfulde aktiviteter og det er, at det meget nemt kan blive vanedannende. I så fald er der ikke længere tale om en søgen efter flow, men om en decideret afhængighed, ligesom man kender det fra hasardspil. Her er det umuligt at opnå en fuldstændig følelse af styring, da hasardspil overvejende er styret af tilfældigheder og jagten på flow-følelsen ender derfor med at blive en nødvendig virkelighedsflugt, der tilsidesætter den sunde fornuft. Folk i denne situation føler netop, at de har den fulde styring over situationen, men faktisk har de mistet den mest grundlæggende kontrol; nemlig "friheden til at bestemme bevidsthedens indhold". Det betyder, at de i jagten på at skabe orden i sindet, i stedet har skabt en nødvendig afhængighed - en virkelighedsflugt ind i en verden, der gør, at de får sværere ved at håndtere livets uforudsigeligheder og dermed endnu sværere ved at vende tilbage til virkeligheden igen efter deres jagt på flow-tilstanden.

I frygten for at miste kontrollen over den enkelte aktivitet, har de paradoksalt set i sidste ende mistet kontrollen over dem selv og deres handlinger og dermed også muligheden for at opnå den sande tilstand af flow.

Tabet af bevidstheden om selvet

I vores dagligdag bruger vi rigtig meget psykisk energi på at sørge for eller at genoprette orden i bevidstheden. Grunden til dette, er at vi konstant bliver mindet om vores egen sårbarhed ved andre menneskers betragtninger af os, f.eks. ved at der bliver gjort grin med os, når vi befinder os i det offentlige rum. Det får os til at tænke over, om der er noget galt med vores udseende, tøj, motorik osv. En sådan udefra kommende trussel, spildes der en masse psykisk energi på at imødegå, for at vi hurtigst muligt kan genoprette ro og orden i bevidstheden. 

Da en flow-oplevelse kræver hele ens psykiske energi, er der ikke plads til denne form for selvransagelse. Det tolkes i starten af mennesker som en slags “flyden med strømmen”. Men det modsatte er rent faktisk tilfældet. Selvet har en meget aktiv rolle undervejs. Csikszentmihalyi pointerer følgende:

Tab af bevidsthed om selvet er ikke ensbetydende med at miste selvet og bestemt heller med at miste bevidstheden, men snarere blot at miste bevidstheden om selvet. Det, der ikke når bevidsthedens niveau, er opfattelsen af selvet, den information, vi anvender til vurdering af, hvem vi er. Det for en tid at glemme, hvem vi er, synes forbundet med nydelse. 

Når vi for en tid glemmer, hvem vi er, sker der ifølge Csikszentmihalyi en styrkelse af selvet. Det forholder sig sådan fordi, at mennesket i en flow-tilstand udfordres til at gøre sit bedste. Det betyder at der er ingen psykisk energi tilbage til at tænke over selvet. Når flow-aktiviteten er overstået, har mennesket igen energi til at tænke på sig selv, men det er et selv, der er beriget med nye færdigheder og nye resultater. Et nyt selv. 

Ændringen af tidsfornemmelsen

En ændring i tidsfornemmelsen, ja sågar at miste den, er en af de ting, der hyppigst opstår ved flow. Fornemmelsen beskrives som om, at tiden ikke går, som den plejer. De fleste oplever, at tiden går hurtigere og timer føles som minutter. Det modsatte kan dog også være tilfældet. Csikszentmihalyi beskriver hvordan balletdansere oplever, at en vanskelig drejning, som varer mindre end et sekund, føles som minutter. Fælles for disse oplevelser er, at tidsfornemmelsen ikke har meget at gøre med uret, som måler det. Det giver frihed fra dagligdagens tidsstyrings tyranni og er med til at bidrage til den begejstring, der opstår, når flow-aktiviteten er i gang. De fleste flow-aktiviteter er ikke dikteret af tid, dog er der undtagelser. Csikszentmihalyi beskriver, hvordan tiden for f.eks. løbere er af stor betydning. For at de kan disponere deres kræfter rigtigt, bliver de nødt til at have en sikker fornemmelse af tidens gang. Så i dette tilfælde vil tidsfornemmelsen give løberen feedback omkring, hvordan han klarer sig og derved forøge nydelsen ved flow-aktiviteten.

Hvad forhindrer flow?

Da jeg udelukkende har brugt Csikszentmihalyi til at beskrive flow-teorien, vurderer jeg, at det også er relevant, at fremhæve andre, der forholder sig til flow på en konstruktiv og kritisk måde.

Her kommer vi ikke udenom Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) og ekstern forsker Hans Henrik Knoop. Knoop er en af de førende danske forskere inden for positiv psykologi, flow, leg, læring, kreativitet og computerspil til børn. Han er forfatter til flere bøger, blandt andet: leg, læring og kreativitet (Ashehoug, 2002), Børns liv og læreprocesser i det moderne samfund (Billesø & Baltzer, 2002), Et nyt læringslandskab (Dansk Psykologisk Forlag, 2005), Læring og Læringsstile (Dansk Psykologisk Forlag, 2007) og Positiv Psykologi - Positiv pædagogik (Dansk Psykologisk Forlag, 2008).

Og fordi Knoop også forholder sig til flow-forhold på arbejdspladsen, er det interessant at inddrage hans beskrivelse.

Knoop fremhæver personlige træk, pædagogiske forhold, forhold på arbejdspladsen og samfundsbestemte forhold, som fire forhold, der ofte forhindrer flow. Fokus er ikke rettet på de mennesker, der har lettere ved at opnå flow end andre, fordi de er bedre genetisk disponeret for det, da dette ikke umiddelbart er til at ændre på.

Nogle af de personlige træk, som ifølge Knoop ofte forhindrer flow, er lav selvfølelse, lavt selvværd, koncentrationsproblemer, oplevet overbelastning og ensformighed.

I pædagogiske forhold som ofte hæmmer flow fremhæves passivisering af elever gennem for hård lærerplanstyring og manglende oplevelse af at kunne bruge det, man lærer, til noget vigtigt.

Knoop påpeger fire væsentlige forhold, som ofte forhindrer flow på arbejdspladsen. Det første forhold er manglende indflydelse. Når en medarbejder ikke har indflydelse på sine arbejdsforhold, fører det til manglende engagement, apati og uansvarlighed. En bivirkning af dette er, at medarbejderen risikerer at blive fagligt svagere, da motivationen for efter- og videreuddannelse ikke er tilstede.

Det andet forhold er faglig og ledelsesmæssig uklarhed omkring mål og regler. Når en medarbejdere ikke rigtig ved, hvordan det går på grund af manglende målsætninger, fører det til utilfredshed og frygt. Et arbejde, hvor mål og retning er uklare, føles som at arbejde i blinde.

Det tredje forhold er for ambitiøse mål og/eller for hård konkurrence, som kan føre til en fysisk og psykisk overbelastning og skaber en utryg og nervøs atmosfære i arbejdet. Det sidste forhold, handler om hektiske og fortravlede arbejdspladser, som ofte forhindrer medarbejderen i at kunne koncentrere sig om opgaven og bidrage med kvalitet i arbejdet. Knoop sammenfatter de hæmmende faktorer og siger:

I disse år er det måske især den udbredte oplevelse af uoverskuelig samfundsmæssige kompleksitet, som gør det vanskeligt at vælge og fokusere, hvilket, udover at hæmme flow, nemt kan før til en oplevelse af afmægtighed, fordi det selvfølgelig er svært at gøre noget, hvis man ikke ved hvad man skal gøre. 

Flow modellen

Screen Shot 2017-11-01 at 21.37.12.png

Den model, man ofte refererer til i flow-teorien (figur ovenfor), viser balancen mellem udfordringer og færdigheder. Akserne viser henholdsvis personens færdigheder og aktivitetens udfordringer og det diagonale spor symboliserer flow-tilstanden, hvor der sigtes efter en balance mellem mængden af udfordringer og færdigheder. Hvis der opstår ubalance i dette forhold, vil det resultere i enten utilfredshed eller kedsomhed, da flow kun kan opstå, når der er balance mellem den forestående udfordring og personens færdigheder.

 

Screen Shot 2017-11-01 at 21.42.56.png

Som gammel tennisspiller, blev jeg inspireret af Csikszentmihalyis eksemplificering af ovenstående diagram, hvor han beskriver en tennisspillers vej mod flow-tilstanden.

Figuren består af to akser, der repræsenterer de to teoretiske aspekter (udfordringer og færdigheder) ved oplevelsen. Bogstavet A står for Agassi, en ung knægt der vil lærer at spille tennis. Den firkantede figur i diagrammet, viser Agassi på fire forskellige tidspunkter. Ved første træning (A1) er Agassi uden forudgående kendskab til tennis. Udfordringen består i at slå bolden over nettet. Selvom det ikke er særlig svært, vil Agassi med stor sandsynlighed nyde synet af bolden, der flyver over nettet, fordi udfordringen står i passende forhold til hans uudviklede færdigheder. Agassi vil højst sandsynlig være i flow på dette tidspunkt. Men der går ikke særlig lang tid, før han begynder at kede sig (A2), fordi han efter en hel del træning er blevet meget bedre til at slå bolden over nettet. Eller det kan ske, at han har udfordret en bedre modstander og derved finder ud af, at han står overfor en langt større udfordring end blot at slå bolden over nettet. På det tidspunkt vil han være utilfreds (A3) på grund af sin dårlige præstation. Da hverken kedsomhed eller utilfredshed bringer ham i flow, vil han være meget motiveret for at vende tilbage til en tilstand, som gør.

Hvis han keder sig (A2), og ønsker at komme i flow igen, har han kun ét valg: at øge de udfordringer, han står overfor. Det kunne f.eks. være at slå bolden over nettet ti gange i træk (A4). Hvis han er utilfreds (A3), må han øge sin færdigheder for at komme i flow igen. Csikszentmihalyi nævner, at man i teorien kan mindske de udfordringer, man står over for, og vende tilbage til udgangspunktet (A1), hvor man var i flow. Men i praksis er det svært at se bort fra udfordringer, når man først er opmærksom på deres eksistens.

Som illustreret i figuren, repræsenterer A1 og A4 situationer, hvor Agassi er i flow. Selvom de to tilstande er forbundet med lige stor nydelse, er det forskellige slags, fordi A4 er en mere kompleks oplevelse end A1. A4 er mere kompleks, fordi den indebærer større udfordringer og kræver større færdigheder af Agassi. Men A4 indeholder kun en tilstand af flow i kort tid, selvom den er kompleks og nydelsesfuld. Det skyldes at Agassis øgede træningsmængde gør ham til en bedre tennisspiller og han risikerer enten at komme til at kede sig eller blive frustreret, fordi han møder en modstander, der er bedre end ham selv. Csikszentmihalyi fremhæver, at dette dynamiske aspekt forklarer, hvorfor vi ikke kan nyde at gøre det samme på samme niveau i længere tid. 

 

Jesper OutzenComment